Viser opslag med etiketten Hogwarts. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hogwarts. Vis alle opslag

lørdag den 9. juni 2012

Albus Percival Wulfric Brian Dumbledore

Dumbledore begyndte på Hogwarts ca. omkring 1851, og har formentligt været på Gryffindor kollegiet. 
Fra ca. 1938 var han ansat som forvandlingslærer på Hogwarts, hvor han bl.a. underviste Tom Marvolo Riddle, den senere Lord Voldemort. Omkring år 1955 blev han forstander på skolen, og dette hverv udfyldte han til sin død i 1997. Dumbledore har blå øjne og langt hvidt hår og skæg. Han er en høj og imponerende mand. Han bruger halvmåneformede briller. Hans næse er lang og kroget, og ser ud som om den er brækket flere gange. Han bærer en guldring med en stor sort, flækket sten. På hans ene knæ har han et ar, som forestiller et kort over Londons Undergrundsbane. Dumbledore ejer forskellige magiske ting og sager. Slukkeren er en lighterligenende ting, som han bruger til at slukke gadelygterne med. På den måde kan han ikke ses af nysgerrige mugglere, der kigger ud af vinduet, den aften, han afleverer Harry på Dursleys trappetrin. Drømmespejlet er formentligt også en af Dumbledores ejendele. I dette spejl kan man se det man ønsker sig allermest. Da Harry spørger Dumbledore hvad han ser, er svaret et par uldne sokkerPå hans kontor findes en masse forskellige magiske instrumenter, som vi ikke hører nærmere om, bortset fra Mindekarret, som er en form for beholder til tanker. Når man har for mange tanker i sit hoved, kan man ved hjælp af sin tryllestav putte disse tanker over i Mindekarret. Dette ser vi også brugt under okklumensilektionerne, hvor Snape putter sine tanker og minder i karret. Dumbledore ejer også Fawkes, som er en fønixfugl. Fawkes hjælper bl.a. Harry under kampen med Basillisken i Hemmelighedernes Kammer. 


fredag den 8. juni 2012

torsdag den 12. januar 2012

Neville Longbottom

Neville Longbottom er en fuldblodstroldmand, født den 30. juli 1980. Hans forældre var to kendte auror, Alice og Frank Longbottom. Hans forældre blev tortureret af Bellatrix Lestrange, til de var vanvittige, dengang Voldemort var ved magten første gang. Alice og Frank kan ikke huske deres søn, og de er begge indlagt på Skt. Mungus hospital. Neville har ingen søskende, og han husker ikke rigtig sine forældre, da de blev tortureret da han var ganske lille. Derfor bor Neville hos sin bedstemor Augusta Longbottom. Neville er meget klodset på sine første skoleår, men altid meget venlig. Han beskrives også som betuttet og svækling, og Slytherinerne Crabbe og Goyle er ofte rigtig grove mod Neville. Han er brunhåret og har et sødt ansigt. Se billede af ham neden. Neville er en enormt selvkritisk dreng, og i Fønixordenen møder vi Neville på vej væk fra Crabbe og Goyle, hvor Fornødenhedsrummet viser sig for ham, og nu har Dumbledores Arme et sted af træne. Nevilles besværgelser tror ikke altid på ham, og det er tit han ikke kan udføre dem ordenligt, men til sidst lykkedes det for ham, og alle er meget stolte over ham. Første gang vi møder Neville er i toget på vej til Hogwarts, hvor han har mistet sin tudse Trevor. Hermione prøver at hjælpe ham med et finde den, men han finder den først da han ankommer til Hogwarts. Nevilles boggart er professer Snape, det fortæller han i Lupus Forsvar mod Mørkets Kræfter time, hvor han forestiller sig Snape i hans bedstemors tøj. Hans yndlingsfag er Botanik, og professer Spire fortæller det også videre til de andre lærere. Han får en plante af sin onkel, som du kan se ude til venstre. I de første 5-6 film er Neville en svækling, en tumpe, men alligevel kan de andre Gryffindor elever godt lide ham. Han er en af Harrys gode venner, og Neville er også rigtig glad for at kende Harry og company. I de Dødregalierne forvandles Neville fra tumpe til helt. Han dræber den sidste horcrux, og Neville bliver senere auror og Botaniklærer på Hogwarts. Han gifter sig med Hannah Abort, som også går på hans årgang, på Hufflepuff.


tirsdag den 10. januar 2012

Hagrid - hvem er han egentlig?

Jeg skrev denne tekst om Hagrid forleden, og jeg tænkte at jeg lige ville dele den med jer. 

Rubeus Hagrid er en halvkæmpe, født den 6. december 1928. Hagrids mor er en kæmpe, og Hagrids far er muggler. Da Hagrid var tre år forlod Hagrids mor, Fridwulfa, Hagrid og hans far. Hagrids far døde på Hagrids andet skoleår. Der er ikke mange der ved at Hagrid er en halvkæmpe, da det ikke er så populært at være kæmpe, fordi de er kendt som farlige. Hagrid er meget høj, og ligner lidt en vildmand. Han har brunt hår og skæg, der skjuler det meste af hans ansigt. Hagrid er utrolig flink, men også utrolig følsom. Han kan blive ked af det meget nemt, og han påtager sig tit skylden for ting. De fleste Gryffindor elever er meget glade for Hagrid, men eleverne fra Slytherin er knap så glade for ham. Hagrid bor i en hytte i udkanten af den Forbudte Skov. Dog på den 'rare side', lige på kanten. Han har en hund ved navn Trofast, som er en Grand Danois. Hagrid er meget gæstfri og byder gerne på sandkage og te. Hagrids job er at få førsteårseleverne over på skolen og at slæbe juletræer ind på skolen om vinteren. Udover det er Hagrid også Hogwarts nøgleforvalter, udvalgt af Albus Dumbledore, som altid har stolet på Hagrid, når andre ikke gjorde det. Det er Hagrid meget taknemmelig for. Hagrid starter på Hogwarts i 1940, hvor han bliver valgt til Gryffindor, dengang er Dumbledore forvandlingslærer, og professer Dippet er rektor. Hagrid får en kæmpe edderkop af en fremmed, som han passer på og giver navnet Aragog. På hans tredje skoleår bliver han beskyldt for at have åbnet Hemmelighedernes Kammer, og have dræbt en elev, Hulda. (Hulkende Hulda) Hans tryllestav bliver derfor knækket, og han bliver smidt ud af Hogwarts. Næsten ingen ved at han er uskyldig. Den nat Harrys forældre Lily og James Potter bliver dræbt af Voldemort kommer Hagrid og redder Harry ud af kniben. Hagrid har lånt en motorcykel af Sirius Black, og sammen flyver Hagrid og Harry hen til Ligustervænget, hvor Harry bliver lagt på dørtrinet med et brev til Harrys onkel og tante. Harry ligger der helt alene, lille baby til næste morgen. Da Harry er elleve år skal han begynde på Hogwarts, men hans tante og onkel vil ikke have at Harry skal få fat i brevene, så Hagrid bliver sendt ud til Harry for at fortælle ham at han er en troldmand. Fra og med den dag, er Hagrid en af Harrys bedste venner, og da Harry begynder på Hogwarts og bliver bedstevenner med Ron Weasley og Hermione Granger, bliver de to også rigtig gode venner med Hagrid, og de besøger ham rigtig tit og drikker te og får stenhård sandkage.